Hvad er vigtigst ved en ny hjemmeside?

Når man skal have en ny hjemmeside til sin virksomhed, hvad end det er fordi den gamle er uddateret eller fordi man skal have sin første hjemmeside, så er der en række ting man skal holde øje med, der er faktisk en hel del ting man skal være opmærksom på når det gælder en hjemmeside leveret af andre, eksempelvis: hvad koster en hjemmeside, hvad får man for pengene og hvornår leveres den? – Dette og meget mere en bare en brøkdel af det som man skal være opmærksom på når man får sig en ny hjemmeside.

Den klassiske fejl – Prisen er ikke alt

Selvom vi alle, særligt os jyder – ser på prisen som en vigtig faktorer, så er dette faktisk ikke nær så relevant som en masse andre ting. Det er eksempelvis ikke lønsomt at betale 2000 kr. for en hjemmeside som du ikke kan bruge til noget eller som ikke lever op til dine behov og krav. Der er alt for mange som falder i den klassiske “det er godt nok billigt”-fælde og ender med at snyde sig selv for både penge og tid, fordi de ikke har styr på hvad det er de betaler for, de læser bare “ny hjemmeside” og en billig pris i samme sætning også køres dankortet igennem, så at sige.

Hvad er det vigtigste så?

Jeg vil sige at det vigtigste når man skal ud at have en ny hjemmeside er at finde en udvikler eller et bureau som man kan forestille sig at samarbejde med på længere sigt og har en god kemi med, fordi man vil med garanti skulle have brug for support og videreudvikling med tiden og netop derfor er det vigtigst at have en god tone og et stabilt samarbejde med denne person eller virksomhed som netop kan hjælpe en med ens hjemmeside når gulvet brænder. De fleste outscourer jo netop webudvikling, fordi de ikke kan det selv og her er ens webudvikler, vigtigt at have på speed-dial.